En TENS-maskine kan være et godt redskab, når ryggen låser, skulderen driller, eller smerterne i knæet gør det svært at komme i gang med dagen. Men effekten afhænger ikke af, hvor højt du skruer op. Den afhænger af korrekt brug, gode elektroder og en klar forståelse af, hvad TENS kan – og ikke kan. At vide, hvordan man bruger TENS hjemme sikkert, handler derfor først og fremmest om at få smertelindring uden at irritere hud, muskler eller en underliggende skade.

TENS står for transkutan elektrisk nervestimulation. Små elektriske impulser sendes gennem huden via elektroder, og formålet er typisk at påvirke smerteoplevelsen. Nogle oplever tydelig, kortvarig lindring og kan bevæge sig mere frit bagefter. Andre mærker kun begrænset effekt. TENS reparerer ikke en overbelastet sene, en diskusprolaps eller slidforandringer, men det kan være et brugbart supplement, der gør det lettere at gå, træne, sove eller udføre din genoptræning.

Start med sikkerhed – ikke med maksimal styrke

Læs altid brugsanvisningen til netop din TENS-maskine. Knapper, programmer og anbefalede indstillinger varierer, og det gør elektrodernes levetid også. Start med ren, tør og hel hud. Creme, olie og sved kan forringe kontakten og gøre stimuleringen ujævn.

Sæt elektroderne på, før du tænder maskinen. Begynd på lav styrke, og skru langsomt op, indtil du tydeligt mærker en prikkende eller summende fornemmelse. Den skal være kraftig, men behagelig. Det må ikke svie, brænde, stikke skarpt eller få musklen til at spænde voldsomt, medmindre du bevidst bruger et EMS-program og har fået vejledning i det.

TENS og EMS bliver ofte blandet sammen. TENS er normalt rettet mod smertelindring via nerverne, mens EMS aktiverer muskler og bruges i træning eller rehabilitering. En maskine kan godt have begge funktioner, men elektrodernes placering, styrke og mål er ikke nødvendigvis de samme. Brug derfor ikke et muskelstimulerende program som smertebehandling uden at vide, hvad du gør.

Sådan bruger man TENS hjemme sikkert trin for trin

En behandling varer ofte 20 til 30 minutter, men følg maskinens vejledning eller den plan, du har fået af en behandler. Nogle har gavn af kortere sessioner flere gange om dagen, mens andre bruger TENS før en gåtur eller efter fysisk aktivitet. Mere er ikke automatisk bedre. Hvis huden bliver rød, øm eller irriteret, skal du holde pause og vurdere placering, elektrodegel og varighed.

Sæt som udgangspunkt to elektroder på hver sin side af det område, der gør ondt. Ved smerter i lænden kan de eksempelvis placeres på musklerne ved siden af rygsøjlen, ikke direkte oven på knoglerne. Ved knæsmerter kan de placeres over og under eller på hver side af knæet, så strømmen arbejder gennem området. Ved skuldergener placeres de typisk på de muskulære områder omkring skulderen frem for direkte på et ømt ledpunkt.

Hold elektroderne med lidt afstand. Ligger de for tæt, bliver stimuleringen meget lokal og ofte mindre behagelig. Ligger de meget langt fra hinanden, kan du miste effekten i det ønskede område. Det er helt normalt at flytte dem få centimeter og mærke efter. Kroppen og smerten bestemmer mere end et standarddiagram på en pakke.

Når sessionen er slut, skruer du først styrken helt ned og slukker maskinen. Derefter tager du elektroderne af. Sæt dem tilbage på beskyttelsesfolien, så de ikke tørrer ud, og kontrollér huden. En let, kortvarig rødme kan forekomme. Ved vedvarende rødme, kløe eller udslet bør du stoppe, til huden er faldet til ro, og overveje andre elektroder eller en faglig vurdering.

Vælg en indstilling, du kan tåle

Mange TENS-maskiner har færdige programmer. Det er et fornuftigt sted at starte. Ved almindelig smerte bruges ofte en relativt høj frekvens med en tydelig, behagelig prikken uden muskeltrækninger. Lavere frekvenser kan føles mere pulserende og kan hos nogle give muskelsammentrækninger. Der findes ikke én indstilling, som virker bedst for alle smerter.

Den praktiske regel er enkel: Du skal kunne slappe af i behandlingen. Hvis du spænder imod, holder vejret eller får mere smerte, er styrken for høj eller placeringen forkert. Skru ned, flyt elektroderne, eller stop. En kontrolleret, komfortabel behandling er mere brugbar end en aggressiv omgang strøm.

Her må du ikke placere elektroderne

Der er områder, hvor TENS ikke skal bruges, uanset hvor smerterne sidder. Sæt aldrig elektroder på forsiden eller siden af halsen, over halspulsåren, hen over brystkassen eller direkte over hjertet. Undgå også hoved, ansigt og øjne uden konkret faglig instruktion.

Elektroder skal heller ikke sættes på åbne sår, eksem, inficeret hud, områder med nedsat følesans eller nyligt irriteret hud. Har du diabetes med neuropati, nedsat følesans efter en skade eller problemer med kredsløbet, kræver brugen ekstra omtanke, fordi du kan have sværere ved at registrere, om stimuleringen er for kraftig.

Brug ikke TENS i badet, under søvn, mens du kører bil, cykler i trafik eller betjener maskiner. Du skal kunne reagere på kroppens signaler og tage elektroderne af med det samme, hvis noget føles forkert.

Hvornår skal du undgå TENS eller spørge først?

Har du pacemaker, ICD eller andet indopereret elektronisk udstyr, skal du ikke bruge TENS uden accept fra den læge eller afdeling, der følger dig. Elektrisk stimulering kan i nogle tilfælde forstyrre medicinsk udstyr, og det er ikke en risiko, der skal gættes på.

Gravide bør få individuel vejledning, særligt hvis elektroderne ønskes på mave, bækken eller lænd. Har du epilepsi, hjerterytmeforstyrrelser, aktiv kræftsygdom, blodprop eller mistanke om blodprop, bør du også tale med sundhedsfagligt personale, før du starter. Det samme gælder, hvis smerterne er nye, uforklarlige eller markant værre end normalt.

TENS er heller ikke svaret på alarmsignaler. Søg hurtig lægelig vurdering ved pludselig kraftnedsættelse, følelsesløshed i skridtet, problemer med vandladning eller afføring, høj feber sammen med rygsmerter, hævet og varm læg eller smerter efter et alvorligt fald. Her skal årsagen afklares – ikke dæmpes med strøm.

Gør TENS til en del af en plan

Den bedste effekt kommer ofte, når TENS bruges til at skabe et vindue med mindre smerte. Brug det vindue aktivt. Gå en kort tur, lav de øvelser du kan tolerere, eller bevæg det område, du ellers beskytter for meget. Ved langvarige smerter er målet ikke kun en rolig halvtime på sofaen. Målet er mere frihed i hverdagen, bedre funktion og større tillid til kroppen.

Vær samtidig realistisk. Hvis TENS hjælper i 30 minutter, men smerten er uændret eller værre resten af dagen, skal strategien justeres. Hvis du efter nogle ugers korrekt brug ikke mærker nogen reel forskel, er det værd at få vurderet smertens årsag, belastning, bevægelighed og styrke. Ved vedvarende knæ-, ryg- eller skuldergener kan en systematisk plan med undersøgelse, målrettet behandling og træning være mere relevant end at skifte mellem programmer på maskinen.

På Hvorfor gå og have ondt arbejder vi netop med at kombinere smertelindring med en plan for funktion og bevægelse. TENS kan være en del af løsningen, men det bør passe til din krop, din diagnose og det, du gerne vil kunne igen – hvad enten det er at sove uden afbrydelser, passe haven eller komme tilbage til træning.

Den bedste hjemmebehandling er den, du kan bruge trygt og konsekvent, og som hjælper dig videre i stedet for blot at holde symptomerne nede. Mærk efter, brug TENS med omtanke, og få hjælp til at finde næste skridt, hvis kroppen ikke flytter sig.